Zoom-clairvoyance

Zoom-Clairvoyance foregår på følgende måde:

Jeg sidder klar på Zoom på det aftalte tidspunkt, hvor vi mødes online.

For at få det bedste udbytte af din Zoom-clairvoyance anbefaler jeg, at du sidder et roligt sted, hvor du kan være uforstyrret under hele konsultationen. Det giver de bedste betingelser for at modtage den vejledning og de budskaber, jeg formidler i samarbejde med mine spirituelle guider.

Som spirituelt medie bestemmer jeg ikke selv, hvor langt frem i tiden vi kommer, eller hvilke temaer og perioder vi kommer ind på. Jeg samarbejder med mine spirituelle guider, som viser mig den vejledning og de budskaber, der er mest relevante for dig på det tidspunkt, hvor vi mødes. Vejledningen rækker ofte op til ca. 1-1½ år frem fra datoen for din konsultation, men det afhænger altid af det, guiderne viser.

Som en naturlig del af Zoom-clairvoyancen arbejder jeg med min mundtlige Spirituelle Tidslinje. Da vi ikke sidder fysisk sammen, udarbejder jeg ikke en Spirituel Tidslinje på papir, som ved en personlig konsultation. I stedet formidler jeg hele clairvoyancen mundtligt, samtidig med at jeg arbejder ind omkring forskellige perioder og livsområder på din Spirituelle Tidslinje.

Under konsultationen kan der også opstå kontakt til afdøde, hvis det har betydning for den vejledning, du modtager. Jeg kan hverken bestemme, hvem der kommer igennem, eller hvornår det sker.

Du er altid velkommen til at stille spørgsmål undervejs. Der findes ingen dumme spørgsmål, og dine spørgsmål bliver naturligt en del af den vejledning, du modtager.

Når vores aftale er på plads, modtager du en invitation til Zoom via e-mail. Herfra kan du nemt deltage i konsultationen på det aftalte tidspunkt.
 

Hannibal Gabriel – spirituelt medie

Siden år, 2002 – har jeg arbejdet professionelt med clairvoyance til kunder, det at kunne tilbyde et supplement i form af clairvoyance, her i livet som hjælper andre, løfter livsglæden i både mit hjerte og sind.

Vi kommer omkring emner som:

Din personlige udvikling

Dine personlige/faglige kompetencer

Dit job/arbejde

Din økonomisk situation

Dit parforhold og kærlighedsliv

Din boligsituation

Dit familieliv og netværk

Samt alle de muligheder der ligger lige foran dig

Zoom-invitation:

Når du har booket en Zoom-clairvoyance, sender jeg en invitation med et personligt Zoom-link til den e-mailadresse, du har oplyst. Invitationen indeholder de oplysninger, du skal bruge for nemt at deltage i konsultationen på den aftalte dato og det aftalte tidspunkt. På dagen klikker du blot på Zoom-linket, hvorefter vi er klar til at gennemføre din Zoom-clairvoyance.

Har du allerede en Zoom-konto?

Du kan logge ind på Zoom her:

Arbejdsformen:

En Zoom-clairvoyance varer ca. 1 time og 15 minutter.

Når vi mødes på Zoom, starter jeg optagelsen af sessionen. Hele konsultationen optages med både lyd og billede, så du efterfølgende har mulighed for at gense og genhøre hele konsultationen.

Efter konsultationen vælger nogle kunder selv at downloade Zoom-optagelsen direkte. Hvis du ikke selv har mulighed for eller ønsker at downloade Zoom-optagelsen, downloader jeg den gerne for dig og sender den efterfølgende til dig via e-mail.

Downloadlinket er normalt aktivt i op til 3 dage. Husk derfor at downloade optagelsen, inden linket udløber. Herefter slettes filen automatisk fra WeTransfer.

Optagelsen giver dig mulighed for at vende tilbage til konsultationen i dit eget tempo, så du kan gense og genhøre de budskaber, den vejledning og de informationer, der er blevet formidlet under konsultationen.